Markindsats Sjælland

– på vej til regenerativt landbrug

Nyt samarbejde

I samarbejde med Fødevarealliancen støtter vi landbrugere i overgangen til regenerative metoder

Med støtte fra Region Sjællands Fødevarealliance søsættes et nyt initiativ, der giver landbrugere konkrete værktøjer til at skabe robuste og fremtidssikrede bedrifter.

Med støtten kan vi skabe lokale resultater i regionen og opbygge et fundament for en national indsats.

Målet er at udvikle et undervisningskoncept målrettet landbrugere og seks business-cases, der kan være spydspids for en storskala omstilling til regenerativ fødevareproduktion i Danmark.

Initiativet henvender sig til alle landbrugere, fra den konventionelle til den økologiske, som er nysgerrige på udvikling.

Initiativet skal styrke biodiversiteten, reducere klima-aftrykket og sikre sunde fødevarer fra danske landbrug

Markindsats Sjælland har tre spor:

1.     Intro-masterclasses: På tre aften-arrangementer introduceres landbrugere til de grundlæggende principper i regenerativt landbrug og netværk med kollegaer. På møderne afdækker vi også ønsker til læring og udvikling STATUS: GENNEMFØRT

2.     Kursus og erfagruppe: Et to-dages kursus giver landbrug redskaber til at forbedre sundheden af deres jord og gøre markerne mere klimarobuste. På baggrund af kurset kan du tilmelde dig en erfagruppe, hvor jordbrugerne støtter og inspirerer hinanden. STATUS: HOLDES I JUNI

3.     Bedriftsforløb med regenerative markforsøg : Seks landbrug får mulighed for at deltage i et forløb med markforsøg og sparring, der tager udgangspunkt i den enkelte bedrift. Resultaterne dokumenteres og bruges som inspiration for andre – regionalt, nationalt, internationalt

STATUS: IGANGSÆTTES SNART - SKAL DU MED? SE NEDENFOR

Vi lykkes kun med den grønne omstilling, når dem der køber mad og har en mening om dansk landbrug, støtter op. Derfor formidler vi også viden om regenerativt landbrug til lokale forbrugere og borgere.

Bedriftsforløb med regenerative markforsøg

Seks jordbrug har mulighed for at deltage i et forløb der indeholder:

  • Intro-besøg på 1/2 dag. Her drøfter vi hvor bedriften står idag og gerne vil hen, vi tager prøver for at undersøge markens jordsundhed og eventuelle udfordringer, og snakker om udviklingsmuligheder og forventninger

  • På baggrund af intro-besøget laver vi en analyse af bedriftens udgangspunkt og aktuelle jordsundhed - med henblik på at tilrettelægge en relevant indsats i marken

  • Udvikling af plan for et markforsøg på bedriften, med afgrænsning af testområde, definition af markindsats og guidelines til at gå igang

  • Igangsætning af markforsøg - inklusiv fem timers sparring

  • Opfølgende besøg når markforsøget er igangsat - med måling/test, fotografering og dialog om indsigter og resultater

Deltagere får viden om regenerative udviklingsmuligheder og udfordringer på egen bedrift, indsigt i måle- og analysemetoder, og hands-on erfaring med regenerative markforsøg.

Hvem?

Alle slags bedrifter er velkomne.

I forløbet møder du regenerativ landbrugsrådgiver Hanne Gundersen, som har ansvar for det landbrugsfaglige og Ph.d. Lotte Nystrup Lund, som har ansvar for dokumentation og formidling

Markforløbet dokumenteres med fotos og interviews. Som deltager siger du derfor ‘ja tak’ til at dele erfaringer med andre. I Biomagine tror vi på værdien af at lære i fællesskab

Pris for deltagelse i regenerativt markforsøg

Fødevarealliancen støtter de seks markforløb og derfor koster det kun 12.000 kr ex moms at deltage

Ønskes ekstra sparring kan det tilkøbes

”Vi skal tænke stort, handle klogt og sætte tempoet op. Region Sjælland skal være et fyrtårn for bæredygtig fødevareproduktion, og det her er en mulighed for at vise, hvordan innovation kan gå hånd i hånd med klima og biodiversitet”

  • Mikkel Wesselhoff, formand for Fødevarealliancens styregruppe

“Jeg er meget glad for det her nye samarbejde. Det er en unik mulighed for at komme i gang med at dyrke landbrug på en ny og grønnere måde, der peger ind i fremtiden”

— Harald Krabbe

”Vi skal skabe en fødevareproduktion, der i stedet for at belaste naturen og klimaet aktivt bidrager til naturens rigdom og landbrugets robusthed”

- Lotte Nystrup Lund

“Vi ønsker at inspirere og uddanne landbrugere med praktiske løsninger, der giver sundere planter og øget frugtbarhed”

- Hanne Gundersen